Post depression

Googler man “post depression” kommer der artikler frem om fødselsdepressioner, jeg tror imidlertid at der (bør) (op)findes en diagnose der tager ordene lidt mere bogstaveligt.

Jeg har haft en depression. En rigtig slem én, som blev udløst af stress. Jeg var medicineret i 3 år, og havde jeg ikke boet hjemme hos mine (ressourcestærke) forældre, var jeg formentlig blevet indlagt. Det er først her på den anden side, at det er gået op for mig hvor slemt jeg egentlig har haft det.

Jeg husker, at jeg var udmattet, uengageret og havde fysisk svært ved at hive mundvigerne opad. Jeg kan huske de gange jeg tudbrølede, og fortalte min mor, at jeg ikke kunne mere. Det stikker voldsomt i mig når jeg tænker på, at jeg har været der, hvor jeg sagde sådan til hende. Tænk hvor forfærdeligt det er, at høre ens datter sige de ord. Men meget af sygdomsperioden er faktisk lidt sløret for mig, og det fylder hos mig. At der er nogle år ar mit liv, jeg ikke rigtig husker. Mest fylder det dog, at jeg er rædselsslagen for, at få det sådan igen.

Jeg kan blive helt stresset over, at have et par dårlige dage – dårlige i den forstand, som alle mennesker har det en gang i mellem. Jeg passer på ikke at påtage mig for meget, det går ikke så godt, men jeg prøver, fordi jeg ved hvad konsekvensen bliver. Jeg kender prisen, og jeg har ikke råd.

Jeg føler, jeg befinder mig en tilstand af “post depression” forstået, som den sindstilstand, man er i efter en depression. Jeg føler at depressionene forfølger mig. Jeg er glad for det, depressionen har lært mig, men træt af, at den fylder så meget. Det er et overstået kapitel, og sommetider glemmer jeg at bruge “oplevelsen” konstruktivt.

Symptomerne på min “post depression” minder meget om stress: Dårlig søvn, mindsket appetit, hjertebanken, svedeture und so weiser. I lang tid har jeg troet, jeg rent faktisk var ved at blive stresset igen, men jeg tror nu mere på, at jeg er post depressiv.

Kommer man nogensinde videre? Hvordan arbejder man konstruktivt med de ar, som en depression giver én?

Med disse tunge tanker ønsker jeg jer en rigtig god weekend!

/Laura